Regnskabsvurdering

Regnskabet er aflagt i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Årsrapporten indeholder et regnskab over kommunens indtægter og udgifter og en balance, der viser værdien af kommunens grunde, bygninger, driftsmateriel, inventar med videre.

Generelle bemærkninger

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen

I 2015 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2016. Aftalen tager udgangspunkt i den økonomiske ramme, som lå til grund for 2015 budgettet. Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne omfatter alle kommuners samlede anlægs- og serviceudgifter og lægger begrænsninger på kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter i 2016. Samtidig stilles der krav om, at kommunerne under ét skal holde skatterne i ro.

Med aftalen blev der endvidere indført et kommunalt omprioriteringsbidrag. For Egedal Kommune svarer det til netto 3,5 mio. kr., der blev indregnet som en reduktion i service fra 2015 til 2016. Det kommunale omprioriteringsbidrag falder bort fra 2018 med økonomiaftalen for 2017, og erstattes af et moderniserings- og effektiviseringsprogram.

Det blev med økonomiaftalen bestemt, at regeringen skulle yde et ekstraordinært finansieringstilskud i 2016 på 3.500 mio. kr. for at styrke kommunernes likviditet. Egedals Kommunes andel udgør 11,2 mio. kr. I 2015 modtog Egedal til sammenligning 14,9 mio. kr. i finansieringstilskud.

Budgetaftalen for 2016 – 2019

Den 7. oktober 2015 vedtog et enigt Byråd kommunens budget for 2016 – 2019 med udgangspunkt i den økonomiske politik.

Budget 2016 afspejlede, at de politiske partier var enige om vigtigheden af, at der fortsat blev ført en stram økonomisk politik, der sigter på at ruste Egedal til fremtidens demografiske og strukturelle udfordringer.

Budgettet blev lagt under vanskelige forudsætninger. Befolkningen bliver ældre, hvilket sammen med aktivitetsstigninger på tunge velfærdsområder, samt et øget behov for mere komplekse ydelser på sundhedsområdet og det specialiserede socialområde betyder, at udgifterne stiger kraftigt. For at være på forkant har Kommunen igangsat initiativet ”Parat til Fremtiden”, hvis mål er at levere økonomisk råderum i form af effektiviseringer, driftsoptimering og strukturændringer for op mod 125 mio. kr. Det er varige budgetreduktioner på bl.a. administration.

Byrådet måtte i budget 2016 dermed forholde sig til et stort pres på serviceudgifterne samt driftsbalancen og kassebeholdningen. Derfor indebar budget 2016 en række reduktioner i den borgernære service for at sikre en forsvarlig økonomisk styring.

De økonomiske mål

Egedal Kommunes økonomiske politik skal sikre kommunens kortsigtede og langsigtede planlægning af den ønskede udvikling i kommunen. Heri indgår Byrådets mål om et overskud på driftsbalancen på 175 mio. kr. og en ultimo kassebeholdning på 100-125 mio. kr.

Servicerammen og anlægsrammen angiver Egedal kommunes andel af de samlede service- og anlægsudgifter i den indgåede Økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Tabel 1 De økonomiske mål i 2016

Tabel 1 De økonomiske mål i 2016

  1. Vejledende teknisk serviceramme udmeldt af KL.
  2. I 2016 er der ingen sanktion på overholdelse af anlægsrammen. Kommunerne har aftalt at overholde en samlet ramme på 17,61 mia. kr.  Rammen indeholder bruttoudgifter.
  3. Budgetteret kassebeholdning ultimo året.

Regnskabet viser, at serviceudgifterne endte 4 mio. kr. højere end oprindeligt budget, hvilket er meget lavere end i både 2015 og 2014, hvor servicerammen blev overskredet med henholdsvis 48 og 26 mio. kr. I forhold til anlægsudgifterne er regnskabet 6 mio. kr. lavere end oprindeligt budget. Overskuddet på driften er 171 mio. kr., dvs. 61 mio. kr. højere end oprindeligt budget, hvilket er tæt på Byrådets mål om et overskud på 175 mio. kr. Overskuddet skal sikre den strukturelle balance som indebærer, at resultatet af den ordinære drift primært skal kunne finansiere anlægsudgifterne. 

Kassebeholdningen var oprindelig budgetlagt til 68 mio. kr. men kommunen gik ud af året med 135 mio. kr. i kassebeholdningen.

Økonomisk opbremsning i 2016

Det pæne resultat for udgifterne på service samt driftsbalancen er afstedkommet af en aktiv økonomisk styring, da det med budgetopfølgninger for 2016 blev tydeligt, at der var behov for økonomiske tilpasninger, Byrådet besluttede derfor i august 2016, at der var behov for påholdenhed, opbremsning af alle aktiviteter, der ikke var sat i gang endnu og ansættelsesstop for at fastholde en fornuftig økonomisk udvikling. Det skulle inden udgangen af 2016 give besparelser for 22 millioner kroner og derved mindske overskridelsen af servicerammen og styrke driftsbalancen. Opbremsningen lykkedes, hvilket det økonomiske resultat er et tydeligt bevis for.

Det økonomiske resultat

Årets økonomiske resultat er sammensat af summen af: 

  • kommunens indtægter
  • driftsudgifter
  • finansielle poster
  • anlægsudgifter

Kommunens samlede resultat er et overskud på 94,9 mio. kr. Det fremkommer ved, at den ordinære drift bidrager med et overskud på 171,3 mio. kr., der modsvares af et anlægsforbrug på 70,7 mio. kr. og et forbrug på det brugerfinansierede område på 5,8 mio. kr.

Resultat af den ordinære drift

Den ordinære drift omfatter driftsudgifter samt indtægter fra skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms.

Resultatet af den ordinære drift var et overskud på 171,3 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 110,2 mio. kr. Korrigeret budget udviser et forventet overskud på 115,4 mio. kr.

På indtægtssiden er der merindtægter for 29,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det skyldes primært, at kommunens regnskabspraksis i forhold til indregning af refusion af købsmoms i 2016 er ændret, således at refusion indregnes i det regnskabsår den vedrører. Dette er en ændring der kun giver udslag på regnskab 2016, da dette regnskab indeholder købsmoms for både 2015 og 2016.

Dertil er der merindtægter på skatter, tilskud og udligning på 0,5 mio. kr.

På centrenes drift er der et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 33,1 mio. kr. Der henvises til centrenes beretninger i regnskabet.

Når finansielle poster derefter indregnes fremkommer årets resultat af ordinær drift. Det viser et overskud på 55,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. 

Der er for driftsområderne under et overført mindreforbrug fra 2016 til 2017 på 21,1 mio. kr.

Heraf øger 14,1 mio. kr. kommunens serviceudgifter i 2017, mens det resterende beløb på 6,9 mio. kr. vedrører kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Derudover overføres et merforbrug på service på 2,6 mio. kr.

Udviklingen i resultatet af den ordinære drift i perioden 2013-16 er vist i nedestående figur. 

For de seneste fire seneste regnskabsår er gennemsnittet på -148,7 mio. kr. Resultatet af den ordinære drift er således større i 2016 end gennemsnittet, hvilket primært skyldes et øget fokus på økonomistyring og at Byrådet besluttede påholdenhed og opbremsning, der har bevirket et mindreforbrug på centrenes drift. Derudover har en ændret regnskabspraksis for indregning af refusion af købsmoms i 2016 påvirket driftsresultatet positivt med 29,4 mio. kr.

Anlæg

På anlægsområdet var der oprindeligt budgetteret med netto anlægsudgifter for 78,6 mio. kr. Der er efterfølgende i årets løb givet tillægsbevillinger for netto 44,6 mio. kr. Det skyldes primært tre forhold, 1) overførsel af anlægsudgifter fra 2015 til 2016 på 62,7 mio. kr., 2) den efterfølgende anlægsrevision, der reducerede budgettet i 2016 og 3) salgsindtægter fra Kongeskrænten 1 og Storparcel A6, samt tilskud til supercykelstien, der først modtages i 2017.

Regnskabet viser at der er nettoudgifter på anlæg for 70,7 mio. kr. Dette overstiger det korrigerede budget med 36,7 mio. kr., hvilket skyldes mindreindtægter ved de to nævnte grundsalg.

De væsentligste anlægsaktiver er opstillet i nedenstående cirkeldiagram.

Figur 1: Anlægsaktiver 2016

Det fremgår af figuren, at i 2016 har de to primære anlægsinvesteringer været på områderne ”Transport og infrastruktur” med 36 % og ”Sociale opgaver og beskæftigelse” med 19 %.

Der søges overført 29,6 mio. kr. netto til 2017 til brug for uafsluttede projekter.

Der er nærmere redegjort for anlæg under afsnittet ”bemærkninger til investeringsoversigten” i bilag til årsrapport.

Udviklingen i anlægsudgifterne i perioden 2013-16 er vist i nedenstående figur.

Anlægsudgifter har i gennemsnit for de seneste fire regnskabsår været på 141,8 mio. kr. Anlægsudgifterne har med et samlet resultat på 70,7 mio. kr. i 2016 således været væsentlig mindre end gennemsnittet. Det høje gennemsnitstal skyldes opførelsen af et nyt Rådhus og Sundhedscenter som blev færdigt i 2014.

Resultat af det skattefinansierede område

Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 100,6 mio. kr., hvilket er 69 mio. kr. bedre end det oprindelige budget og 19 mio. kr. bedre end korrigeret budget.

Forsyning

Forsyningsvirksomheder udgøres alene af Affaldshåndteringen. Øvrige forsyningsområder er overført i kommunale selskaber og dermed ikke en del af det kommunale regnskab. Affaldshåndteringen er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

På driften viser forsyningsvirksomhederne (affaldshåndteringen) et nettoforbrug på 1,7 mio. kr., hvilket er 2,6 mio. kr. mindre end det oprindelige budget og 0,8 mio. kr. større end det korrigerede budget.

På anlæg viser forsyningsvirksomhederne et netto forbrug på 4 mio. kr., hvilket er 13,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.

Årets resultat

Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør et overskud på 94,9 mio. kr. i 2016. Det er 82,8 mio. kr. mere i forhold til det oprindelige budget. Der er alt i alt givet tillægsbevillinger på til mindreudgifter og merindtægter på 50,7 mio. kr. Tillægsbevillingerne består af:

  • Skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms 1,7 mio. kr.
  • Driftsudgifter 10,1 mio. kr.
  • Finansielle poster 6,7 mio. kr.
  • Anlægsudgifter 44,6 mio. kr.
  • Forsyning (renovation) 0,9 mio. kr.

Ud af årets samlede overskud på 94,9 mio. kr. budgetoverføres der for samlet 18,4 mio. kr. til 2017, der forventes at øge forbruget og mindske kassebeholdningen tilsvarende i 2017.

Udviklingen i årets resultat i perioden 2013-16 er vist i nedenstående figur.

For de seneste fire år er gennemsnittet på -42,2 mio. kr. Årets resultat er således større end gennemsnittet.


1. Kassebeholdning

Kassebeholdningen er et udtryk for kommunens samlede likviditet. Af hensyn til budgetsikkerhed og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at kommunen har en kassebeholdning der er robust. Kassebeholdningen skal til daglig og gennemsnitligt over et år være solvent (jf. kassekreditreglen). Byrådets erklærede mål er, at kassebeholdningen ved udgangen af året skal andrage mellem 100 - 125 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2016 udviser kassebeholdningen en positiv saldo på 135 mio. kr. Heraf er der på driften disponeret -18,4 mio. kr. som vedrører budgetoverførsler fra 2016 til 2017. Tilsvarende overføres anlægsudgifter fra 2016 til 2017 for 42,1 mio. kr. samt anlægsindtægter fra grundsalg på 53,4 mio. kr. Dette tilfører samlet kassebeholdningen 11,3 mio. kr. i 2017. Overførsel af låneadgang samt indskud i Landsbyggefonden reducerer kassebeholdningen med 11 mio. kr. Den samlede kasse-effekt af budgetoverførelsessagen fra 2016 til 2017 er således et kassetræk på 18,1 mio. kr.

Kassebeholdningen ultimo året giver et øjebliksbillede af hvor mange penge der i kassen. Kassebeholdningen påvirkes af mange faktorer og afhænger for eksempel af hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke er betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er kassebeholdningen i slutningen af en måned altid lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere, mens månedens skatteindtægter først indgår måneden efter.

Det giver derfor mening at supplere vurderingen af kommunens økonomi, med den gennemsnitlige kassebeholdning over et år. Altså et gennemsnit af saldiene for hver dag i de seneste 365 dage. Den 31. december 2016 var den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage på 238,1 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning var i 2015 på 240,8 mio. kr. Det betyder, at der henover året er sket et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning på 2,7 mio. kr.

Hermed efterlever kassebeholdningen ultimo 2016 Byrådets mål.


2. Budgetopfølgninger

I Egedal Kommune udarbejdes der tre årlige budgetopfølgninger til det politiske niveau, som giver en status på økonomien og et overblik over forventninger til året.

I nedenstående tabel er vist resultatet af de 3 budgetopfølgninger, som er godkendt af Byrådet.

Tabel 2 Budgetopfølgning 2016


Udover budgetopfølgningerne er der meddelt tillægsbevillinger til specifikke sager vedtaget af byrådet.


3. Serviceudgifter

Hvert år indgår KL og Regeringen en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Det aftales blandt andet, hvor meget serviceudgifterne må udgøre.

Kommunernes serviceudgifter i 2016 opgøres som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), samt nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter (for eksempel kontanthjælp og førtidspensioner) og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

Det korrigerede budget for kommunens serviceudgifter udgør 1.790 mio. kr. Regnskabet viser, at der er brugt 1.769 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på serviceudgifter på 21 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Regeringen har for 2016 udmeldt en serviceramme til Egedal Kommune på 1.766 mio. kr. Regnskabsresultatet svarer dermed til en overskridelse på 3 mio. kr.

Tabel 3 Serviceudgifter 2016-2014

Det fremgår af tabel 3, at der både i 2014 og 2015 har været en markant overskridelse af servicerammen. I 2016 er regnskabsresultatet blot en mindre overskridelse, hvilket er et synligt bevis på, at der er styret efter rammen.


4. Periodisering i 2016 – udgifter og indtægter

Figur 1 og 2 viser henholdsvis udviklingen i de aggregerede udgifter og indtægter i 2016 i forhold til oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab.

Figur 1 Periodiserede udgifter i 2016

Figur 2 viser de aggregerede udgifter. Det periodiserede korrigerede budget afspejler stort set de realiserede udgifter. I september og oktober, og igen i december overstiger forbruget det oprindelige budget og det korrigerede budget.

Figur 2 Periodiserede indtægter i 2016

Figur 1 afspejler de aggregerede indtægter. Udviklingen viser, at der stort er sammenfald mellem budgetterede indtægter og realiserede indtægter indtil september, hvilket også er tilfældet i forhold til det korrigerede budget. De forskelle der er skyldes forskydninger i indtægter fra statsrefusion. Udsvinget i realiserede indtægter i oktober skyldes interne indtægter som følge af en ny afregningsmodel på det sociale område, som modsvares på udgiftssiden i figuren ovenfor.


5. Fremadrettet

Regnskabets resultattal viser, at der en balance mellem indtægter og udgifter. Regnskabsresultat skal ses i lyset af, at kommunens økonomi er under et voksende pres, fordi flere og flere borgere efterspørger offentlige serviceydelser. Det gælder eksempelvis på pleje-, ældre- og det specialiserede socialområde. Det er centralt, at der ikke videreføres en tung ubalance ind i et nyt budgetår, hvor det er strengt nødvendigt at undgå ekstra driftsudgifter for at kunne holde balancen ind i 2018 og 2019.


6. Konklusion

Med en kassebeholdning der pr. 31. december 2016 viser 135 mio. kr. og anlægsoverførsler der samlet vil forøge kassebeholdningen med 11,3 mio. kr. er Byrådets mål om en kassebeholdning på 100-125 mio. kr. mere end opfyldt. Anlægsoverførsler omfatter bruttoanlægsudgifter for 42,1 mio. kr. inkl. forsyning, der er disponeret til anlægssager og forventede indtægter på 53,4 mio. kr. fra 2016 til 2017, der primært kommer fra salget af Kongeskrænten i Smørum samt storparcel A6 i Egedal By og statsligt tilskud til supercykelstien.