Konto 8

1. Områdets formål, primære opgaver og politiske udvalg

Formål:

  • Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommuner have en række konti på funktion 08. Kontiene omfatter bl.a. lån og balanceforskydninger.

Primære opgaver:

  • Konto 8 viser Egedal Kommunes balanceforskydninger og lån.

Politisk Udvalg:

  • Økonomiudvalget.

2. Strategi og resultatmål

Særligt fokusområde:

Afstemning af alle konti under funktion 08

Finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

 

 

 

Ikke-finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

 

 

 

 

Lån og finansielle forskydninger i 2016

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger viser de årlige forskydninger på Egedal Kommunes finansielle status samt kommunens balanceposter, dvs. kortfristet og langfristet gæld og tilgodehavender. Balanceforskydninger består bl.a. af mellemregning mellem årene, forskydninger i kommunens restancer og forudbetalte refusioner. De fleste balanceposter har ingen bevillingsmæssig betydning, men udelukkende en finansiel betydning, fordi posterne har stor likviditetspåvirkning indenfor året og på tværs af år. Der er indtil videre kun lagt budget på relativt få af kontiene på konto 8, da der ikke er tale om konti med mer- og mindreforbrug, men om forskydninger på balancen. Der er en snæver sammenhæng mellem balanceforskydninger på konto 8 og hovedkonto 9 finansiel status, der bl.a. viser Egedal Kommunes gæld, tilgodehavender og kontantbeholdninger – derfor er det væsentligt, at konto 8 løbende afstemmes, så der er én til én sammenhæng mellem fx gælden registreret i kommunens økonomistyringssystem og den gæld kreditorerne har registreret.

Langfristet gæld

Egedal Kommune lånefinansierer en række af sine anlægsaktiviteter. Kommunens lån er primært optaget i Kommunekredit, der yder lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti. Kommunekredit er ejet af kommunerne og kommunerne hæfter solidarisk. Kommunekredit er kreditvurderet hos Moody's Investors Service og Standard and Poor's. Kommunekredit er for den langfristede gæld kreditvurderet til Aaa/AAA og P-1/A-1+ for den kortfristede gæld, der er den samme vurdering som den danske stat har fået. Det betyder, at kommunen har valgt en långiver med den lavest mulige risiko. En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån, som er bestemt af summen af kommunale nettoudgifter til låneberettigede projekter, der bl.a. omfatter udgifter til installation af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg. Den maksimale løbetid, for så vidt angår annuitetslån og serielån, er 25 år.

En væsentlig del af Egedal Kommunes lån er optaget som fastforrentede lån og dermed relativt upåvirkede af ændringer på rentemarkedet. Enkelte af Egedal Kommunes lån er lån med variabel rente, der er følsomme over for udsving i renteniveauet.

Egedal Kommunes langfristede gæld i Kommunekredit udgør ultimo 2016 omkring 500 mio. kr., der forhøjes ved nye lånoptag.  Med de nuværende lån har Egedal Kommune for nuværende en årlig ydelse (afdrag og rente) på ca. 40 mio. kr. Kommunen har derudover enkelte realkreditlån og lån i pengeinstitutter, men den økonomiske volumen af disse lån er relativt lille. Restgælden på kommunens sælg og lej tilbage arrangement udgør ultimo 2016 cirka 800 mio. kr. og der er i 2016 afdraget 43 mio. kr.

3. Forskydninger

3.1 Tabel 1 Driftsregnskab

Tabel 1 viser, at der er i 2016 er finansielle udgifter for samlet 1.297 mio. kr. I oprindeligt budget var der budgetlagt med 36,2 mio. kr. hvilket giver en afvigelse på 1.261 mio. kr. I forhold til korrigeret budget er der en afvigelse på 1.208 mio. kr. Der er meget store afvigelser på både indtægts- og udgiftssiden. men selvom der er afvigelser på over 1.000 mio. kr. i forhold til den samlede sum, afviger regnskabet dog ”kun” 32,1 mio. kr. fra det korrigerede resultat.  Dette skyldes at de fleste poster har en modkonto, som udjævner resultatet over året.

Tabel 1 afspejler, at balanceforskydningsposter bør kvalificeres yderligere for fremover at sikre, at der er budgetlagt på de poster, der har størst likviditetsmæssig indvirkning på kommunens økonomi. Dog med den væsentlige afgrænsning, at der på konto 8 er en række konti, hvor der ikke tale om mindre- eller merforbrug, men om finansielle forskydninger, der fx afspejler, at et fagcenter placerer et beløb på en mellemregningskonto, indtil det rigtige kontonummer findes. I

I forhold til overførsler der vedrører konto 8, har kommunen optaget lån i Kommunekredit for 26,14 mio. kr. baseret på forventningerne til anlægsudgifternes størrelse. På grund af et mindreforbrug til de låneberettigede projekter, overføres der låneberettigede aktiviteter for i alt 4,2 mio. kr. fra 2016 til 2017.

3.2 Opfølgning på primære udgifts- og indtægtsdrivere

Primære drivere

Resultater

  1. Balanceforskydninger

Balanceforskydninger viser årets bevægelser på diverse tilgodehavender, gæld og mellemregningskonti. Desuden konteres indskud i Landsbyggefonden samt diverse deponeringer på disse konti.

Der er store forskydninger på konto 8, som skal afstemmes løbende, således at det sikres, at indtægter og udgifter følges ad, hvor det er muligt.

Der har i 2016 ikke løbende været tilstrækkeligt fokus på at afstemme samtlige konti, men det er faldet på plads i forbindelse med årsafslutningen.

  1. Lån

Driveren ”lån” dækker over flere kategorier af lån. Dels er der de lånoptag der sker på baggrund af de politisk besluttede sager, eksempelvis lån til energibesparende foranstaltninger. Dels er der tale om lån til borgere til betaling af ejendomsskatter, samt beboerindskudslån til borgere der flytter ind i en almennyttig bolig. Kommunen har i henhold til lånebestemmelserne adgang til at låne det beløb, som kommunen udlåner til pensionisters, førtidspensionisters og efterlønsmodtageres betaling af ejendomsskatter. Afdrag på lån er også indeholdt i denne driver. Samlet set er der tale om store beløb, der har en væsentlig indvirkning på kommunens likviditet både i indeværende år og ud i overslagsårene.

I 2016 er der optaget lån for 26,14 mio.kr. Det oprindelige budget var på 23.914 mio. kr. og korrigeret budget på 25.455 mio. kr.

Lån til borgere til betaling af ejendomsskatter havde et forbrug på 6,4 mio. kr. mod et oprindeligt budget på 12,5 mio. kr. og et korrigeret budget der var nedjusteret til 9 mio. kr.

Afdrag på lån udgjorde i 2016 28,1 mio.kr. og var oprindeligt lavere budgetteret med 24 mio. kr. Årsagen er, at der ikke var lagt afdrag ind for lån optaget i 2015.

  1. SOLT

 

Afkast, afdrag samt indbetaling til SOLT konteres her. Se i øvrigt beretning om SOLT.

 

3.3 Periodiseret oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab

Figur 1 – Udgiftsniveau i 1.000 kr.

Figuren viser, at der specielt i marts og i februar har været væsentlige forskydninger i forbrug sammenlignet med oprindeligt og korrigeret budget. Figuren afspejler, at der er konti der ikke er budgetlagt, hvor der har været væsentligt forbrug. I marts er der en væsentlig forskydning der bl.a. vedrører statsrefusioner på ca. 400 mio. kr. I februar er der positive forskydninger bl.a. ift. løn på -70,1 mio. kr. I februar var der samtidig udgifter til medfinansiering Hovedstaden på 12,1 mio. kr., medfinansiering Sjælland på 26,5 mio. kr. og KMF Sociale pensioner på 5,2 mio. kr. 

Figur 2 – Indtægtsniveau i 1000 kr. 

Figuren afspejler, at der er en række forskydninger over året med et væsentligt højere indtægtsniveau end budgetteret, hvilket væsentligst skyldes følgende:  

I Januar modtog kommunen indbetaling af AM-skat på -32 mio. kr. Dertil er en række andre indtægter. I februar betalte kommunen lønindkomst på 91,1 mio. kr. og i april modtog kommunen AM skat på -9 mio. kr.

Som tidligere nævnt er der tale om forskydninger, hvor en række konti går i nul i løbet af året, fordi der er en modpost. I december skyldes forskydningen væsentligst lønindkomst på -1.135 mio. kr., der har en modpost. 

3.4 Effektiviseringer og reduktioner i 2016

Fagcentrene i Egedal Kommune har i 2016 været pålagt at gennemføre en række effektiviseringer og reduktioner. Tabel 2 viser hvilken der har haft indflydelse på konto 8.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 blev der vedtaget et prioriteringsforslag om at overflytte 41 beboere fra Plejecenter Damgårdsparken til Plejecenter Egeparken.

Beboere i en almennyttig bolig som tvinges til at flytte på grund af gennemgribende renovering eller nedrivning, har krav på at få alle udgifter knyttet til flytningen dækket. Hvis dette sker i en kommunalt anvist plejebolig, er kommunen derfor forpligtiget til at betale beboerindskud i den nye bolig. Beboerindskud tilbagebetales af borgeren ved efterfølgende fraflytning.

Prioriteringsforslaget blev dog aldrig realiseret, da det blev besluttet ikke at lukke Damgårdsparken alligevel og beboerne derfor blev på plejecenter Egeparken (Plejeboligsagen).

4. Aktivitetsregnskab

4.1 Aktivitetsregnskab

Tabel 3 angiver regnskabet for 2016 for aktiviteter fordelt på aktiviteter. 

Overordnet set afviger det samlede regnskabsresultat betragteligt fra det oprindelige budget, med en afvigelse på 82,8 mio. kr. Det korrigerede budget er et skridt, at der er lagt budget for en række poster og budgettet er tilpasset på eksisterende områder. Der er dog forsat en difference på 32 mio. kr. Hovedårsagen er at finde i balanceforskydningerne, men også lån og Egedal Kommunes sælg og lej tilbage arrangement (SOLT) viser væsentlige afvigelser.

I balanceforskydninger indgår som væsentlige poster blandt andet refusioner fra staten og fra andre kommuner eller fra borgere. Refusionerne kommer i nogle tilfælde kun årligt eller halvårligt, men udgifterne løbende, hvilket medfører, at der vil opstå et midlertidigt likviditetstræk. Dette kan også være tilfældet på tværs af år. Indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med salget af storparcel A6 på 13 mio. kr. er overført fra 2016 til 2017, da salget ikke nåede at blive gennemført pga. ufærdig lokalplan.

Lån afspejler, at der oprindeligt kun var budgetlagt med lånoptag med -26,2 mio. kr., løbende er forventede afdrag lagt ind, hvilket resulterede i et korrigeret budget på -25,8 mio. kr.. Årets resultat på -11,7 mio. kr. afspejler, at Egedal Kommune optog et højere lån end budgetteret og har bl.a. haft højere udgifter til afdrag end budgetteret. Egedal Kommune optog i 2016 lån for -26,14 mio. kr.

Regnskabsresultatet for Egedal kommunens sælg og lej tilbage arrangement (SOLT) afspejler, at der på konto 8 var budgetlagt med 32,14 mio. kr. til indbetaling til kommunens SOLT depot. Konti på konto 8 er derudover afkast og afdrag. Det store spring til det korrigerede budget på 0,329 mio. kr. afspejler en ukomplet bogføring af SOLT indtil regnskabets afslutning, hvor resultatet blev 26 mio. kr. SOLT er samlet beskrevet i beretning om SOLT.