Jobcenteret

1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg

Formål

Jobcentrene er det centrale omdrejningspunkt i den danske beskæftigelsesindsats. Jobcenter Egedal bistår alle arbejdssøgende med at få arbejde. Jobcenterets kerneopgave er at hjælpe borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder med at bevare tilknytningen, eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at sikre borgeren den korteste mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Primære opgaver

Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er:

  • At de ledige skal have job hurtigst muligt
  • At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger
  • At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt.

Jobcenteret er underlagt følgende love:

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Lov om aktiv socialpolitik
  • Lov om sygedagpenge
  • Lov om kompensation til handicappede i erhverv
  • Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Politisk udvalg

  • Kultur- og Erhvervsudvalget.

2. Strategi og resultatmål

Strategi- og resultat mål:

For strategi- og resultatmål for Jobcenteret i 2016 henvises til Beskæftigelsesplan 2016, som vedtaget af Byrådet den 12. december 2015.

Finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

Budgetafvigelser på aktivitetsniveau 

Med undtagelse af aktiviteterne indenfor områderne ”Forsikrede ledige”, ”Kontanthjælp til borgere omfattet af integrationsloven” og ”Tilbud til udlændinge”.

max +/- 2 %

max +/- 5 %.

 

Måltallet er ikke overholdt. Centeret har i løbet af 2016, tilpasset budgettet med -13,045 mio. kr., svarende til -4,9 % af det oprindelige budget.

Ikke-finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

Maksimal sygefraværsprocent på 4,5 % for ansatte i Jobcenteret.

4,5 %

Sygefraværet udgør 4,5 procent i perioden 1. januar 2016 – 30. november 2016, dvs. målet for 2016 er nået

Centeret i 2016

I 2016 har Jobcenteret haft særlig fokus på integrationsområdet som følge af en kraftig stigning i den kvote af flygtninge, som Egedal Kommune hvert år modtager. Som følge af den styrkede indsats, er knap hver anden flygtning i Egedal Kommune kommet i job med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Det viser tal for 2016 fra DI og jobindsats.dk. 

I de senere år har kommunerne fået større incitament til at kontakte virksomhederne direkte, når det gælder om at få ledige i praktik og løntilskud. Succesen skyldes blandt andet, at kommunen har ansat ekstra medarbejdere til at varetage kontakten til virksomhederne med henblik på at bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet samtidig med, at de går på sprogskole for at lære dansk.

3. Driftsregnskab

3.1 Driftsregnskab

Jobcenterets budget for 2016 bærer præg af refusionsreformen, som træder i kraft 1.1.2016. Reformen indebærer, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud. Helt konkret betyder det, at refusionsprocenterne bliver ens for alle forsørgelsesydelser og aftrappes over tid. Jo længere periode en borger har været på offentlig forsørgelse desto mindre kan kommunerne modtage af refusion. Den højeste refusionsprocent er 80 % og den laveste er 20 %.

Lønbudgettet indeholder ud over løn til administrationen dels udgifter til mentorer og dels medarbejdere i det kommunale beskæftigelsesprojekt, der ikke er omfattet af servicerammen. Centeret har i 2016 haft ekstraordinære udgifter til en personalesag, hvilket forklarer afvigelsen mellem det korrigerede budget og regnskabet. 

Budgettet til øvrige udgifter er nedjusteret med 16 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, således at merforbruget andrager 1,89 mio. kr. Budgettet er nedjusteret som følge af færre forsørgelsesudgifter til a-dagpenge og lovændring på integrationsområdet med en lavere forsørgelsesydelse. 

Indtægtsbudgettet udviser, at der har været en større statsrefusion end forventet, blandt andet som følge af at kommunen fører en aktiv beskæftigelsesindsats. Det korrigerede budget blev medio 2016 nedjusteret med 2,7 mio. kr. som følge af en forventning om lavere aktivitetsniveau for sygedagpenge. Det endelige resultat levede dog ikke helt op til denne forventning. Endvidere er der opnået højere statsrefusion for fleksjobområdet, som følge af flere personer på fleksjobordningen. 

Jobcenteret har ikke videreført forbrug fra 2016 til 2017.

Budgettet for Sygedagpenge- og Fleksjobteam er blevet opjusteret som følge af en stigning i udgifterne til jobafklaringsforløb og fleksjob og ledighedsydelse. Regnskabet udviser et mindreforbrug, som følge af en forskydning mellem 2016 og 2017 af december måneds refusionsindtægt fra STAR stort set svarende til afvigelsen på 3,871 mio. kr.

Budgettet for Aktivteam er blevet nedjusteret som følge af en lovændring på integrationsområdet pr. 1. juli 2016, hvor borgere overgik fra kontanthjælp til integrationsydelsesmodtagere til at modtage integrationsydelse, som er en lavere forsørgelsesydelse. Derudover har der været merudgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til EU borgere. Regnskabet viser et mindreforbrug, som følge af en forskydning mellem 2016 og 2017 af december måneds refusionsindtægt fra STAR stort set svarende til afvigelsen på 4,0 mio. kr.

Budgettet for Arbejdsmarkedsteam og Modtagelse er blevet nedjusteret med 18 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget som følge af en faldende ledighed, der har medført lavere udgifter til A-dagpenge.  Regnskabet viser et merforbrug på 3,5 mio. kr., som følge af en forskydning mellem 2016 og 2017 af december måneds medfinansiering fra STAR stort set svarende til afvigelsen på 3,4 mio. kr.

Regnskabet til Tværgående Områder afviger med 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget på Tværgående Områder har primært fire årsagsforklaringer: 

Som følge af en statslig reduktion af driftsloftet vedrørende aktive tilbud til borgerne i 2016, blev blandt andet budgettet vedrørende Projekt Egedal nedskrevet, hvorfor der opstod et merforbrug på 0,6 mio. kr.

Der har været et merforbrug til mentorudgifter for så vidt angår sygedagpengemodtagere på 0,3 mio. kr. Praksis på området er blevet revideret pr. 1.1.2017, og der er således fokus på området.

Der har været et merforbrug på jobafklaringsforløb på 0,5 mio. kr. Årsagen til merforbruget er, at der har været en større tilgang til ordningen end ventet, hvilket har bevirket en stigning i udgifterne til aktive tilbud til disse borgere. 

De tre ovenstående årsagsforklaringer løber op i ca. 1,4 mio. kr. Afvigelsen på 0,3 mio. kr. op til det samlede merforbrug på 1,7 mio. kr. for Tværgående områder skyldes blandt andet færre indtægter i form af statsrefusion som følge af ovenstående forskydninger

3.2 Opfølgning på primære udgifts- og indtægtsdrivere

Primære drivere

Resultater

  1. Antallet af forløb med langvarige ydelsesperioder

Dette angår primært langvarige forløb på sygedagpenge, jobafklaring og ledighedsydelse. Prognosen er baseret på 2014-tal, og viser hvor stor en andel, der vil være omfattet af 20 % statsrefusion. Der er budgetlagt med 199 helårspersoner på baggrund af udviklingen i 2014 og første halvår 2015 og KL/Beskæftigelsesministeriets prognose for fordelingsnøglen i forhold til refusionstrappen.

Budgettet er løbende blevet tilpasset i forhold til det realiserede forbrug i 2016.

  1. Borgere omfattet af integrationsloven

Antallet af borgere omfattet af integrationsloven er budgetlagt ud fra udviklingen i 2014 og første halvår 2015 og KL/Beskæftigelsesministeriets prognose for fordelingsnøglen i forhold til refusionstrappen. Tilgangen af flygtninge er beregnet med udgangspunkt i det udmeldte kvote for 2015. 

Egedal kommunes kvote for 2016 er blevet justeret flere gange i løbet af året. Flygtningekvoten blev nedjusteret fra 177 personer til 87 personer i september 2016 som følge af en faldende tilgang af flygtninge.

Budgettet er løbende blevet tilpasset i forhold til det realiserede forbrug i 2016.

  1. Antallet af forsikrede ledige

Der er budgetlagt med 438 forsikrede ledige (helårspersoner) med udgangspunkt i udviklingen i ledigheden i Økonomisk Redegørelse fra december 2014, svarende til en kommunal nettoudgift på 65,7 mio. kr.

En forbedring i konjunkturudviklingen har medført et fald i ledigheden. Således udgjorde antallet af forsikrede ledige 400 helårspersoner (januar-december) i 2016, hvilket svarede til en kommunal nettoudgift på 54,4 mio. kr.

3.3 Periodiseret oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab


Figur 1 – Udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter i 1.000 kr.

Figur 1 viser, at der stort set ikke er nogle afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab. Afvigelsen mellem oprindeligt budget og regnskab skyldes periodisering. Afvigelsen i januar måned skyldes, at der ikke er modtaget regninger. I juli måned blev der ikke bogført udgifter til A-dagpenge, men hvor udgiften til gengæld blev bogført i august måned. Den høje udgift i december skyldes bogføring af regninger fra STAR, som ikke var indregnet i det oprindelige budget.


Figur 2 – Indtægtsniveau i 1000 kr.

Figur 2 viser udviklingen i indtægtterne. Det oprindelige budget er i hovedtræk periodiseret i 12-dele. Afvigelsen mellem korrigeret budget og regnskab i oktober skyldes forskydning af bogføringen af statsrefusion fra september til oktober måned.

3.4 Effektiviseringer og reduktioner i 2016

Jobcenteret har været pålagt at gennemføre en række effektiviseringer og reduktioner i 2016. Tabellen neden for viser i hvor høj grad centeret har realiseret disse.

De ovenstående effektiviseringer er udmøntet og der er ikke afvigelser i forhold til budgettet.

4. Aktivitetsregnskab

4.1 Aktivitetsregnskab

Tabel 4 angiver regnskabet for 2016 for aktiviteter fordelt pr. ramme.


De væsentligste afvigelser skyldes hovedsageligt refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016. Nedenstående er eksempler på afvigelser, som skyldes refusionsreformen.

Andet Sygedagpenge: Afvigelsen på 0,122 mio. kr. skyldes, at der er udgifter fra 2015, som er blevet bogført i januar 2016. Dette skyldes indfasningen af refusionsreformen og forskydningen af refusion fra arbejdsgiver.

Fleksjob: Der er en afvigelse på 2,793 mio. kr. I månederne oktober-december ligger antallet af helårspersoner over det gennemsnitlige årlige antal helårspersoner for 2016. I oktober-december var der gennemsnitligt pr. måned 22 flere personer på ydelsen ift. gennemsnittet for 2016.

Andet fleksjob: Der er en afvigelse på -1,631 mio. kr. Aktiviteten indeholder bl.a. statsrefusionen for fleksjob. Da udgifterne til fleksjob var højere end forventet, er der derfor også kommet højere indtægter fra statsrefusion.

Fleksløntilskud: Der er en afvigelse på -0,782 mio. kr. I budgettet var der indberegnet et forventet fald i antallet af helårspersoner gennem hele 2016. Faldet i perioden september-december blev dog højere. Faldet viste 15 personer mere end det var forventet.

Andet ledighedsydelse: Der er en afvigelse på -0,628 mio. kr. Budgettet blev ved en genberegning i august fejlagtigt nedjusteret, således svarer regnskabet til det oprindelige budget.

Kontanthjælp: Mindreforbruget på 1,197 mio. kr. for kontanthjælp skyldes en kombination af færre personer på ydelsen og lavere enhedspriser i oktober-december. Over året har der som helhed været flere personer på ydelsen end forventet, til gengæld har den gennemsnitlige enhedspris været lavere end forventet. Dette har tilsammen ført til et mindreforbrug.

Uddannelseshjælp: Mindreforbruget på 0,541 mio. kr. for uddannelseshjælp skyldes en kombination af færre personer på ydelsen og lavere enhedspriser i oktober-december end det var forventet.

Tilbud: Mindreforbruget på 1,586 mio. kr. skyldes, at der kom færre flygtninge, hvilket førte til færre udgifter til primært danskuddannelse.

A-dagpenge (begge grupper): Merforbruget på 1,723 mio.kr.+1,638 mio. kr.= 3,361 mio. kr. skyldes, at flere personer har modtaget A-dagpenge end det var forventet i forhold til det korrigerede budget. Budgettet til A-dagpenge blev nedjusteret med 8,724 mio. kr.+7,621 mio. kr.=16,345 mio. kr. på baggrund af en matematisk fremskrivning fra STAR. Denne fremskrivning viste sig dog at være lidt for optimistisk.