Center for Administrativ Service

1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg 

Formål

  • Center for Administrativ Service (CAS) er etableret med det formål at skabe sammenhængende administrative serviceydelser for kommunens øvrige centre herunder; ledelse, direktion og det politiske niveau.

Primære opgaver

  • CAS varetager opgaver indenfor følgende hovedområder: Økonomi, Personale & Forhandling, HR & Kommunikation, Digitalisering & Effektivisering samt Sekretariat.

Politisk udvalg

  • Økonomiudvalget.

2. Strategi og resultatmål 

De væsentligste strategiske mål:

Center for Administrativ Service har ansvaret for, i samarbejde med kommunens øvrige fagcentre, at drive to store forandringsprojekter i de kommende år.

Monopolbrudsprogrammet er et obligatorisk digitaliserings- og forandringsprojekt for alle kommuner, der initieres og ejes af KOMBIT. Programmet består af en række delprojekter, der tilsammen gør op med KMD’s tidligere monopol på kommunale forretningssystemer. Delprojekterne omhandler både implementering af ny systemunderstøttelse samt nye- og optimerede forretningsgange. Delprojekterne følger en fælles tidsplan lagt af KOMBIT.

Parat til Fremtiden er kommunens effektiviseringsindsats, der via udvalgte projekter skal tilvejebringe økonomisk råderum for i alt 125 mio. kr. med helårseffekt fra 2018. Center for Administrativ Service har ansvaret for at drive det samlede program og som en del af programmet har Center for Administrativ Service i 2015 igangsat fem administrative effektiviseringsprojekter. I 2015 gennemføres en række tilbundsgående analyser, hvorefter der kan træffes beslutning om egentlig implementering i 2016 og årene frem.

Særlige fokusområder:

Udover de strategiske mål, har Center for Administrativ Service nogle særlige fokusområder. Det drejer sig om etablering af et effektivt og styrket styringssetup for kommunens it- og digitaliseringsaktiviteter, herunder samarbejdet med IT-forsyningen samt kontrakt- og porteføljestyringen for kommunens samlede it-investeringer.

Endvidere skal Center for Administrativ Service sikre indkøb, og implementeringsplan for et nyt intranet for hele kommunen, der skal sikre adgang til relevant information for alle kommunens ansatte.

Finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

Parat til Fremtiden:

CAS har ansvaret for at der samlet set igangsættes effektiviseringsprojekter der kan tilvejebringe 125 mio. kr. i varig effekt.





CAS’ delprojekter betegnes ”Administrative effektiviseringer”, som skal levere effektiviseringer på indkøbsområdet, it-området og på administrative arbejdsgange.  Samlet set skal der i 2016 gevinstrealiseres for 7,1 mio. kr. på CAS’ ramme.

Det samlede program skal tilvejebringe varige effektiviseringer for 125 mio. kr. fra 2018 (2015-priser). 132 mio. kr. fremskrevet til 2017 priser.






Indkøb og IT skal effektivisere for 5,2 mio. kr. i 2015 og 2016.

Øvrige Administrative effektiviseringer regnskabsområdet) skal effektivisere for 2,9 mio. kr. i 2016.

Med vedtagelsen af budget 2017-20 er der budgetlagt med varige effektiviseringer for i alt 138,8 mio. kr. i 2018, voksende til 150,7 mio. kr. i 2019. Det samlede mål for programmet Parat til fremtiden er således nået. (afrapporteret til ØU og BR i januar 2017).


Målet er nået.



Målet er nået.

Ikke-finansielle mål:

Beskrivelse af mål

Måltal

Resultat

Center for Administrativ Service skal i samarbejde med Udviklingssekretariatet tilvejebringe en Governancemodel for it-området, en model for leverandørstyring, it-investeringer og porteføljestyring.

Modellen skal være fuldt implementeret i løbet af 2016.

 

IT-reference-gruppen er idriftsat i 1. kvartal 2016.

Projektporteføljekomitéen er idriftsat i 4. kvartal 2016.

Nye projektværktøjer og standardiserede arbejdsgange er udviklet og tilgængelige for hele organisationen.

Center for Administrativ Service skal understøtte, at alle centre i løbet af 2016 er fuldt implementeret på det ny intranet.

CAS og Center for Ejendomme og Intern Service skal være implementeret med indhold på siden (da det er de tværgående servicecentre).

Målet er nået.

Center for Administrativ Service opfylder kommunens målsætninger om sygefravær.

4,5 %.

Det gennemsnitlige sygefravær i CAS var i 2016 2,7 %.

 

Centeret i 2016

Monopolbrud-programmet er udskudt grundet forsinkelser fra KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab. De aktiviteter, som det har været muligt at gennemføre, er afsluttet og det afventes nu, at KOMBIT i løbet af 2017 igangsætter projektets næste faser. Forsinkelsen vil få betydning for de planlagte effektiviseringer, der er budgetlagt i 2017.

Der er opnået betydelige besparelser på genudbud og optimering af vores indkøbsaftaler samt genforhandling af udvalgte it-kontrakter. I alt er der i 2016 opnået besparelser for 5,2 mio. kr.

Som del af Administrative effektiviseringer, samlede man pr. 1. januar 2016 al regningsbetaling og fakturering i en central enhed under CAS. Det ny team har resulteret i en lavere ressourceanvendelse for kommunen samlet set og en betydelig højere kvalitet i opgaveløsningen. Den højere kvalitet  ses b.la. ved færre omposteringer, en betydelig større andel af regninger som betales til tiden og generelt en bedre overholdelse af kommunens principper for økonomistyring.

2016 var også første år, hvor kommunen var i drift med et nyt koncept for budgetopfølgninger. Det betyder, at både de decentrale økonomiansvarlige og de centrale økonomikonsulenter har taget ny systemunderstøttelse og standardiserede arbejdsgange i brug. Implementeringen har krævet mange ressourcer og kompetenceudvikling både decentralt og centralt, men det har også allerede vist sig at give en tættere og mere transparent styring og derved større sikkerhed for den løbende økonomistyring i kommunen.

3. Driftsregnskab

3.1 Driftsregnskab

Det samlede driftsbudget udgjorde oprindeligt 138,4 mio. kr., som i løbet af året er korrigeret til et forventet samlet forbrug på 132,8 mio. kr. Nedjusteringen i løbet af året skyldes primært vedtaget udgiftsopbremsning, som har effekt på både løn- og driftsbudgettet og dertil en løbende nedjustering af udgifterne til diverse centrale lønpuljer, der udmøntes i løbet af budgetåret.

Regnskabsresultatet udgør 118,3 mio. kr. og der er dermed et samlet mindreforbrug på 14,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes primært lavere leasingydelse på kommunens Sælg og Lej Tilbage arrangementer, som følge af lavere renteniveau. Dette er der ikke korrigeret for i løbet af året pga. usikkerhed på de finansielle markeder.

Løn

Det oprindelige lønbudget for centret var på 64,4 mio. kr., der over året er korrigeret til et forventet resultat på 58,8 mio. kr., hvilket også er regnskabsresultatet. Regnskabsresultatet dækker over en række bevægelser mellem CAS’ lønrammer og de øvrige centres rammer. Der er to årsager til dette. For det første administrer CAS en række centrale (fælles) lønpuljer, som udmøntes over året til at dække centrenes udgifter til fx barsler, seniorordninger, TR-, overenskomst- og trepartskompensationer. I alt er der fordelt 12,4 mio. kr. til øvrige centre. For det andet har CAS gennemført et tværorganisatorisk effektiviseringsprojekt på regnskabsområdet, der betyder, at der dels er udmøntet en effektivisering til alle kommunens centre (inkl. CAS) på i alt 2,9 mio. kr. samtidig med, at der er oprettet en fælles regnskabsenhed for hele kommunen i CAS, hvilket har resulteret i overførsel af lønmidler svarende til ca. 10 årsværk fra kommunens øvrige centre til CAS.

Øvrige udgifter

Øvrige udgifter udgjorde i oprindeligt budget 96,3 mio. kr., som i løbet af året er korrigeret til ca. 91 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat på øvrige udgifter udgør 76,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug ift. oprindeligt budget dækker ligesom på lønområdet over en række underliggende bevægelser, herunder omplaceringer mellem CAS’ ramme og de øvrige centres rammer. Derudover betyder den økonomiske opbremsning for Egedal Kommune, som Byrådet besluttede i august 2016 en nedjustering af udgifterne ligesom et betydeligt fald i leasingudgifterne til SOLT-arrangementerne har resulteret i et mindreforbrug.

CAS administrerer en række centrale effektiviseringspuljer på indkøb og IT, som skal udmøntes i løbet af budgetåret. Efterhånden som gevinsterne på disse indsatser realiseres udmøntes de til de øvrige centres rammer (inkl. CAS’ egen ramme) efter en godkendt fordelingsnøgle. I alt er der udmøntet besparelser til de øvrige centre på 3,3 mio. kr. Opbremsningen har resulteret i et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. og endelig er leasingydelserne til SOLT reduceret med 6,0 mio. kr.

Indtægter

I det oprindelige budget udgør indtægterne 22,2 mio. kr., og i det korrigerede budget 16,7 mio. kr.

Forskellen på 5,5 mio. kr. i mindreudgifter skyldes primært, at de forventede indtægter vedrørende Den centrale refusionsordning er reduceret med 5,2 mio. kr. på baggrund af den endelige restafregning vedrørende 2015. I regnskabet udgør indtægterne i alt 16,9 mio. kr.

De væsentligste afvigelser på henholdsvis løn, øvrige udgifter og indtægter gennemgås under tabel 2, hvor der tages udgangspunkt i de seks rammer, der i alt udgør centerets samlede budget. 

Center for administrativ service samt Personale og Forhandling

Det oprindelige budget udgør 67,9 mio. kr. og det korrigeret budget 76,8 mio. kr. forskellen skyldes primært tilført lønsum til CAS fra øvrige centre, da 14 årsværk (heraf 4 årsværk fra CAS) blev samlet i et centralt regnskabsteam under CAS. I alt er der overført 5,7 mio. kr. Ligeledes har udmøntningen af effektiviseringer på Indkøb, IT og effektivisering af regnskabsområdet resulteret i en forøgelse af CAS’ budget (da mindreforbruget samlet set har været placeret på CAS’ ramme). I alt er der udmøntet effektiviseringer for 3,9 mio. kr. Derudover er CAS rammen tilført 1 mio. kr. fra lønpuljer (barsel og TR-kompensation). Bevægelser der går den modsatte vej er den økonomiske opbremsning, der både har medført reduktion i lønudgifter og øvrige udgifter. Opbremsningen har resulteret i et mindreforbrug på 1,5 mio. Hertil kommer et overskud på 0,4 mio. kr. i regnskabssituationen.

Personale og Forhandling udgør en selvstændig lønramme, hvor der i regnskabsresultatet var et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. som følge af tilbageholdenhed.

SOLT, ADM bidrag m.v.

Leasingafgifterne til SOLT består af afdrag, renter og diverse omkostninger. Leasingafgiften reguleres i forhold til de ændringer, der sker i renten for Nationalbankens Indskudsbeviser (NIBS). Referencerenten i aftalerne er EURIBOR. Afdrag på leasinggælden var i 2016 budgetlagt med 33 mio. kr.

Leasingafgiften fastsættes ud fra den korte rente (tre måneders variable rente). Leasingaftalerne er aftalt med variabel rente, derfor kan forholdet mellem afdrag og rente ændre sig væsentligt. Samtidig er aftalerne og dermed restgælden påvirket af kursændringer, da afgifterne for skoler opkræves i euro (Jørlunde er undtaget). SOLT er uddybet i notat om SOLT.

Leasingafgiften består for Stenløse-aftalerne af afdrag og øvrige omkostninger (husleje). På renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. På hovedaftalerne for ølstykke afdrages der først fra medio 2020.

Leasingafgiften i 2016 er budgetteret ud fra et forventet gennemsnitligt renteniveau på 2,5 % og en valutakurs på 7,45.

Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten er 4,68 %. Rentemarginalen er 0,25 %, Leasingafgiften betales i DKK.

Renteniveauet har i 2016 været væsentligt lavere end budgetteret, idet den hele 2016 i gennemsnit har været -0,3 % + rentemarginalen.

Valutakursen bevægede sig i 2016 inden for intervallet 7,46 primo året til 7,43 ultimo året, hvilket har givet en kursgevinst.

Samtidig er principperne for bogføring af SOLT ændret i 2016 efter aftale med revisionen. Det betyder, at en større andel af leasingafgiften bogføres som afdrag. Andelen som udgør husleje mindskes dermed.

Det betyder samlet, at leasingafgiften har været væsentligt lavere end forventet.

I 2016 er den samlede leasingafgift på 49,3 mio. kr. heraf udgør afdraget samlet 43,6 mio. kr. på SOLT-aftalerne, det betyder at 5,7 mio. kr. har været ”husleje”.

Det oprindelige budget til leasingydelsen udgjorde 24,3 mio. kr., dette blev ved første 1. budgetopfølgning reduceret med 6 mio. kr. på baggrund af forventet lavere rente. I forhold til korrigeret budget er der et mindreforbrug på 12,6 mio. kr.

Der er på ADM bidrag m.v. budgetteret med indtægter for 2,6 mio. kr. og regnskabet viser en merindtægt på 0,623 mio. kr., der primært skyldes en merindtægt på støttesags-gebyrer vedrørende Egeparken og Egevænget.

Den centrale refusionsordning

I det oprindelige budget udgør indtægterne 16,1 mio. kr., og i det korrigerede budget 10,9 mio. kr. Forskellen skyldes primært, at de forventede indtægter vedrørende Den centrale refusionsordning er reduceret med 5,2 mio. kr. på baggrund af den endelige restafregning vedrørende 2015. Regnskabet er overholdt.

Fælles for alle – lønpuljer

Det oprindelige budget udgør 46,6 mio. kr., og det korrigerede budget 33,2 mio. kr. Forskellen på 13,4 mio. kr. skyldes primært, at lønpuljerne (barselspulje, TR/MED kompensation, resultatlønspulje og tre-partspulje) er blevet fordelt til centrene.

Byrådet

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget på  0,5 mio. kr., skyldes primært en mindreudgift på 0,442 mio. kr. i forbindelse med forlængelse af kommunaldirektørens åremålsansættelse, samt en reduktion på Byrådets kompetencemidler på 0,1 mio. kr. 

3.2 Opfølgning på primære udgifts- og indtægtsdrivere

Primære drivere

Resultater

  1. Løn

En stor del af centrets samlede budget anvendes til løn. Både til centrets ansatte, men også til fælles lønpuljer samt løn til elever, seniorjobbere, politikere mv. afholdes fra centrets ramme. Der er i 2016 brugt 58,8 mio. kr. til lønnen.  Centerets faste medarbejdere, som er langt den største del har omregnet til fuldtidsstillinger udgjort 76,82 stillinger.  

  1. IT

Udover løn er det største udgiftsområde på centrets samlede ramme IT. IT udgøres af flere aktiviteter hvoraf betaling for kommunens anvendelse af KMD-systemer samt afregning til IT-Forsyningen. Der har i alt været udgifter for 37,1 mio. kr. De fleste IT-kontrakter er fastprisaftaler, men abonnement til IT-forsyningen er forbrugsafhængigt, hvorfor der forekommer betydelige afvigelser ift. det budgetlagte.

  1. Den centrale refusion ordning

Der er i regnskab 2016 hjemtaget refusion for 14,6 mio. kr. Dette er foretaget på baggrund af endelig restafregning vedrørende 2015, hvor der blev udbetalt til 113 personnumre. Endelig restregning vedr. 2016 vil blive afregnet i 2017. Derudover er der i 2016 tilbagebetalt 3,7 mio. kr. vedr. endelig restafregning for 2015. Forudsætningen for at hjemtage refusion er, at udgiften er større end de beløbsgrænser som udmeldes af ministeriet.

  1. Effektiviseringer (Parat til Fremtiden)

Der er indlagt effektiviseringspuljer, dvs. forventninger om reduceringer i budgettet. Effektiviseringerne vedrører ”Administrative effektiviseringer” for 2,9 mio. kr. og It/indkøb for 4,0 mio. kr. inkl. en manglende udmøntning fra 2015 på 0,575 mio. kr.

Effektiviseringer er blevet udmøntet i regnskab 2016 dels til CAS’s egne aktiviteter og til øvrige Centre.

  1. Antal tjenestemandspensionister

I regnskab 2016 er brugt i alt 18,9 mio. kr. til pensionerede tjenestemænd. Der udbetales til i alt 296 pensionerede tjenestemænd på forskellige vilkår. Derudover har der været indtægter fra Sampension til 226 egen egenpensioner og opsatte pensioner.

 

3.3 Periodiseret oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskab

Figur 1 – Udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter i 1.000 kr.

Det oprindelige budget var på 161 mio. kr., størstedelen af løn forventedes at falde i 1/12, og udsvingene skyldes, at flere aktiviteter var periodiseret i 1/2 dele og 1/4 dele. De største udsving vedrører IT-området og leasingafgiften til SOLT-projekterne.

Det korrigerede budget udgjorde 150 mio. kr. og periodiseringen er blevet kvalificeret. Derudover skyldes forskellen i periodiseringen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget, at der er blevet bogført uregelmæssigt i månederne.

Regnskabet blev 135 mio. kr. Forskellen mellem korrigeret budget og regnskab skyldes nogle forskydninger i bogføringerne i juli og august. I årets sidste måneder skyldes afvigelserne dels tilbageholdenhed og færre udgifter til SOLT.

Figur 2 – Indtægtsniveau i 1000 kr. 

I det oprindelige budget udgør indtægterne 22,2 mio. kr. Størstedelen af indtægterne er refusionsindtægter vedrørende Den centrale refusionsordning og seniorjob, de er begge periodiseret i 1/12 dele, da staten udbetaler refusioner hver måned. Herudover er der indtægter vedrørende administrationsbidrag m.m. der hovedsagligt kommer ind i sidst på året.

Det korrigerede budget udgør 16,7 mio. kr. Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget skyldes hovedsagligt, at indtægterne fra Den centrale refusionsordning er nedjusteret med 5,2 mio. kr. på baggrund af den endelige restafregning vedrørende 2015.

Derudover skyldes forskellen i periodiseringen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget, at der er blevet bogført uregelmæssigt i månederne.

I regnskabet udgør indtægterne 16,9 mio. kr. svarende til en merindtægt på netto 0,2 mio. kr., der primært skyldes en merindtægt på støttesags-gebyrer vedrørende Egeparken og Egevænget på i alt -0,664 mio. kr., samt en mindreindtægt på knap 0,467 mio. kr. på seniorjob. Dette er primært årsagen til udsvingene mellem korrigeret budget og regnskab, samt at der er blevet bogført uregelmæssigt i månederne, hvilket er tydeligst afspejlet i april.

3.4 Effektiviseringer og reduktioner i 2016

Center for Administrativ Service har realiseret betydelige effektiviseringer og reduktioner i 2016. Tabellen nedenfor viser, at centret har formået at realisere de effektiviseringer, som har været budgetlagte i 2016 samt de reduktioner, som var resultatet af den økonomiske opbremsning i 2016.

Der er gennemført planlagte effektiviseringer for i alt ca. 7 mio. kr. Årsagen til, at regnskabsresultatet viser 0 er, at der teknisk er tale om en omplacering mellem rammer (inkl. internt mellem CAS’ underliggende rammer). Det drejer sig om de to effektiviseringsforslag der vedrører Parat til Fremtiden på hhv. 2,9 mio. kr. og 4 mio. kr.

Udover effektiviseringer har CAS bidraget til den økonomiske opbremsning ved at bremse planlagte it- og revisionsydelser samt ved at opspare lønmidler ved at have ubesatte stillinger.

Endelig er der bidraget til tværgående prioritering ved at stoppe planlagte fælles kompetenceindsatser. 

4. Aktivitetsregnskab

4.1 Aktivitetsregnskab

Tabel 4 angiver regnskabet for 2016 for aktiviteter fordelt pr. ramme.

Center for Administrativ Service

Under rammen Center for Administrativ Service er det valgt at beskrive bevægelserne på nedenstående udvalgte aktiviteter:

Konsulentbistand

Her er en afvigelse fra oprindeligt budget til korrigeret budget på 1,3 mio. kr. Det vedrører omplaceringen mellem aktiviteter indenfor rammen samt tilbageholdenhed ift. opbremsning af revisionsydelser, som nævnt under afsnit 3.4. Der er yderligere et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som skyldes generel tilbageholdenhed.

Øvrig administration (cen.ram)

Den primære bevægelse fra oprindelig budget til korrigeret budget skyldes omplacering af lønmidler for ca. 25,1 mio. kr. til aktiviteten Øvrig administration (cen. ram) fra underliggende aktiviteter. Omplaceringen er foretaget for at styrke et samlet overblik og et bedre styringsgrundlag for centrets samlede interne lønanvendelse.  Aktiviteten dækker således også de aktiviteter (på afdelingsniveau), hvor der har været merforbrug. Dvs. HR og Kommunikation, Øvrig administration (sekretariat og digitalisering) samt Økonomistyring og Finans.

Regnskabsresultatet viser endvidere et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, som er uforbrugte lønmidler (vakancer).

IT, Fujitsu, Telefoni og kopi, IT, KMD og IT, Øvrige

Den primære bevægelse mellem oprindelig budget og korrigeret budget på 0,329 mio. kr. skyldes en reduktion på 0,679 mio. kr. som følge af IT effektiviseringer og en udvidelse på 0,350 mio. kr. til indførelse af nyt intranet.

Det primære merforbrug i regnskabet er på IT, KMD og skyldes en stigning i Udbetaling Danmarks brug af KMD Social Pension, som finansieres af kommunen, jf. den indgåede Administrationsaftale mellem Egedal Kommune og KMD. Kommunen har ikke mulighed for at påvirke dette. Merforbruget dækkes af mindreforbrug fra øvrige aktiviteter under rammen.

Parat til fremtiden

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget er omplaceringer mellem rammer, som følge af udmøntningen af effektiviseringer, jf. beskrivelserne under afsnit 3.4.

IT-Forsyningen og IT-tværgående

IT-Forsyningen og IT-tværgående skal ses i sammenhæng, da IT-tværgående har dækket et øget aktivitetsniveau og dermed et merforbrug på IT-forsyningen, PC abonnement. Ved budgetårets start var omkostninger til PC-abonnementer underbudgetteret, derfor kom der et merforbrug på samlet 0,032 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Der er foretaget en opbremsning i køb af planlagte ydelser hos IT-forsyningen svarende til en reduktion af budgettet på 0,6 mio. kr.

Personale og Forhandling

Der er et mindreforbug på lønmidler på 0,1 mio. kr., som følge af tilbageholdenhed.

SOLT ADM bidrag m.v.

Der henvises til tabel 2., hvor SOLT og Administrationsbidrag er beskrevet.

Den centrale refusionsordning

Budgettet på 16,1 mio. kr. blev beregnet på baggrund af endelig restafregning vedrørende 2014. I løbet af 2016 er de forventede indtægter reduceret med 5,2 mio. kr. fordelt med 3,7 mio. kr. vedr. endelig restafregning for 2015 som er tilbagebetalt i 2016, og en nedjustering af forventningen til 2016 på 1,5 mio. kr. på baggrund af endelig restafregning 2015. Endelig restregning vedr. 2016 vil blive afregnet i 2017.

Fælles for alle – lønpuljer m.v.

Seniorjob

Aktiviteten indeholder primært løn/kompensation til seniorjob ansættelser.

Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes nedskrivning af budgettet på 0,3 mio.kr. pga. forventning om ikke ansættelse af yderligere seniorjobbere i 2016.

Merudgiften mellem korrigeret budget og regnskab på godt 0,2 mio. kr. skyldes ansættelse af flere seniorjobbere.

Elever

Aktiviteten indeholder primært løn til administrative elever.  

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget skyldes primært ansættelse af voksenelever.

Korrigeret budget og regnskab passer stor set. Der er en mindre afvigelse på 36.000. kr.

Uddannelsespuljer

Aktiviteten indeholder primært rekrutteringssystem, personalegoder og uddannelsespuljer (uddannelser, foredrag m.v.).

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget skyldes tilførsel af trepartsmidler på 0,6 mio. kr., reducering af aktiviteter i forbindelse med opbremsning af budgettet på 0,375 mio. kr. samt tværgående prioriteringer på 0,1 mio. kr.

Forskellen mellem korrigeret budget og regnskab skyldes et mindreforbrug på rekrutteringssystem og personaleaktiviteter.

Krisehjælp

Omfatter krisehjælpsordning via Falck Healthcare til medarbejdere der udsættes for arbejdsbetingede hændelser der påvirker psykisk.

Budgettet omfatter midler til 105 sager indenfor abonnementet, 21 ekstrasager og 142 ekstra timer.

Der er mindreforbrug på ca. 0,093 mio.kr. og budgettet er tidligere reduceret med 0,050 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes især, at der er ansøgt og bevilget færre ekstratimer.

Øvrige

Omfatter kompetenceudvikling og aktiviteter for MED og arbejdsmiljø, arbejdsmiljøudvalg, lokale AKUT-midler, lægeerklæringer, Sundhedsordning for medarbejderne, kørsel, forsikringer vedr. AES/AFU mv.

Det korrigeret budget udgør 2,7 mio. kr., og der et samlet merforbrug på 0,177 mio. kr., som primært skyldes:

  • Et mindreforbrug på konti for MED-arbejdsmiljø (samlet 0,080 mio. kr.), og lægeerklæringer (0,024 mio. kr.)
  • Et merforbrug på konti for kørsel (0,061 mio. kr. kr.)
  • Forsikring for AES/AFU (ny obligatoriskforsikring ift. udstationerede, som der ikke tidligere har været budgetteret med) (0,128 mio. kr.), samt udgifter ift. systemfejl som der er rejst krav om overfor SD, og hvor de decentrale enheder pt. er holdt skadesløse, men indtægten mangler (0,101 mio.kr.).

Lønpuljer

Oprindeligt budget til lønpuljer udgjorde i alt 12,657 mio. kr. i oprindeligt budget og omfatter barselspulje 7,371 mio. kr., seniorpulje 0,172 mio. kr., Lokal Akutpulje 0,063 mio. kr., TR/MED kompensation 1,269 mio. kr., Resultatlønspulje for ledelsesniveau 1 og 2. 0,711 mio. kr. samt trepartspuljen 3,071 mio. kr.

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget skyldes, at lønpuljer (barsels-, senior-, TR-kompensations-, overenskomst- og trepartspulje) er fordelt til centrene, i takt med at lønaftaler m.m. er indgået.  Afvigelsen på 0,884 betyder, at der er fordelt mere end det budgetterede, som primært skyldes:

  • Et mindreforbrug på seniorordninger pga. få ansøgninger (0,096 mio. kr.), TR-MED-kompensation (0,064 mio. kr.), resultatlønspulje (0,050 mio. kr.) pga. mindre udlodning ved delvis vakante stillinger samt et mindreforbrug på trepartspuljen 0,6 mio. kr.
  • Et merforbrug på barselspuljen på 1,726 mio. kr., pga. en større udmøntning fra puljen, pga. et større antal barslende medarbejdere end forventet og budgetteret.
    Barselspuljen har tidligere været reduceret pga. en nedgang i antallet af barsler, som nu samfundsmæssigt er i stigning.

Tjenestemandspensioner

Omfatter løbende pensionsudbetalinger til tjenemandspensionister (politikere, statstjenestemænd indtil 63,5 år, tidligere amtsmedarbejdere, tidligere skattemedarbejdere og kommunale tjenestemænd), børnepensionstillæg og indtægter fra SAMPENSION for disse. 
Budgettet på ca. 18,9 mio. kr. holder stort set, med et lille mindreforbrug på 0,248 mio. kr.

Interne forsikringspuljer

Omfatter udgifter til arbejdsskader mv, hvor Egedal Kommune er selvforsikret, en administrationsaftale med forsikringsselskab som administrerer arbejdsskader og –ulykker, samt særskilt arbejdsskadeforsikring som vil dække skader på flere personer med erstatningssum over 2,5 mio. kr.
Budgettet er lagt i forhold til en aktuarberegning af forventede antal arbejdsskader og -ulykker, samt forventede udgifter hertil.

Der er et samlet mindreforbrug på 1,161 mio. kr. idet udgifterne ift. arbejdsskader og -ulykker pt. ligger under det forventede niveau i aktuarberegningen.

Byrådet

Forskellen mellem oprindeligt budget og korrigeret budget på 0,5 mio. kr., skyldes primært en mindreudgift på 0,442 mio. kr. i forbindelse med forlængelse af kommunaldirektørens åremålsansættelse, samt en reduktion på Byrådets kompetencemidler på 0,1 mio. kr.

Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget skyldes primært opbremsningen, hvor en række abonnementer blev opsagt.

Kommissioner, råd og nævn

I forhold til budgettet på 0,373 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,123 mio. kr. som skyldes færre aktiviteter i de enkelte kommissioner, råd og nævn, end antaget.