Regnskab 2016 – Et pænt resultat

Vi kan præsentere ganske pæne resultattal for 2016, der viser at Egedal Kommune har en økonomi med en balance mellem indtægter og udgifter. Samtidig holder vi os tæt på det loft for kommunernes serviceudgifter, som KL og regeringen har aftalt. Dermed undgår vi sanktioner.

Når indtægter og udgifter er gjort op, viser det samlede resultat på det skattefinansierede område et overskud på 101 millioner kroner. 

Ved årets udgang havde vi indtægter for 2.400 millioner kroner og driftsudgifter for 2.229 millioner kroner, hvilket giver et overskud på den løbende drift på 171 millioner kroner. 

Det er meget tæt på den politiske målsætning om et årligt driftsoverskud på mindst 175 millioner kroner for at sikre en robust og modstandsdygtig driftsøkonomi. Regnskabsresultatet er dog regnskabs-teknisk positivt påvirket af en refusion af købsmoms på 29,3 mio. kr. som er indregnet efter regnskabsreglerne. 

Driftsoverskuddet finansierede i 2016 anlægsudgifter for 70,7 millioner kroner og brugerfinansierede udgifter for 5,8 millioner kroner.

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af, at kommunens økonomi er under et voksende pres, fordi flere og flere borgere efterspørger vores serviceydelser. Det gælder eksempelvis på ældreområdet og det specialiserede socialområde. 

Den væsentligste årsag til regnskabsresultatet er, at alle centre i kommunen er blevet bedre til - måned for måned – at styre efter de interne budgetprognoser, der med stadig større præcision fortæller, hvordan økonomien vil udvikle sig hen over året. 

Det betyder, at vi ser færre dyre tillægsbevillinger end de tidligere år, der tærer på kassebeholdningen og udfordrer økonomistyringen.

En anden årsag er, at Byrådet i slutningen af august 2016 trak i den økonomiske håndbremse, der øjeblikkeligt satte farten på serviceudgifterne ned - uden at det direkte påvirkede den borgernære service. Økonomiudvalget og Byrådet handlede rettidigt på prognoser, der advarede om, at udgifterne til især de ældre, skolerne og det specialiserede socialområde risikerede at blive markant højere end forventet i det oprindelige budget. 

Målet med den økonomiske opbremsning var samlet set at nedbringe serviceudgifterne med 22 millioner kroner. Det lykkedes. Driftsresultatet blev styrket med 22,4 millioner kroner og kom tilbage i balance.

På det grundlag kunne man fristes til at trække i ’håndbremsen’ igen. Det var effektivt, men absolut kun en nødløsning, der ikke hører til i værktøjskassen med gode økonomiske styringsredskaber, fordi det bremser unuanceret og efterlader organisationen med sløjfede aktiviteter og ubesatte stillinger.

Byrådet er imidlertid også bevidst om, at god budgetstyring ikke er hele løsningen for at sikre en sund økonomi. Derfor sætter vi løbende nye initiativer i gang, der kan give den bedst mulige borgerservice for færrest mulige penge.

Et af de initiativer, der allerede er godt i gang, er indsatsen ’Parat til Fremtiden’, hvor målet er, at finde varige effektiviseringer for i alt 125 millioner kroner inden udgangen af 2018 og skabe et større politisk handle- og råderum. 

Foreløbigt har vi iværksat effektiviseringer, der har en varig effekt på 138,8 millioner kroner i 2018 og 150,7 millioner kroner i 2019. Udfordringen er, at det med årene bliver sværere og sværere at effektivisere; det vil sige, at kunne gøre det billigere eller bruge færre ressourcer - vel at mærke uden at sænke serviceniveauet over for borgerne.

Regnskab 2016 har alt i alt givet os et godt udgangspunkt for at kunne styre økonomien gennem 2017. Vi slæber ikke en tung ubalance ind i et nyt budgetår, hvor det er strengt nødvendigt at undgå ekstra driftsudgifter for at kunne holde balancen ind i 2018 og 2019.